Sådan monterer du OBD trackeren

 

En OBD tracker monteres i bilens service stik, som ser således ud. Stikket, som kan være sort, hvidt, gult, pink eller anden farve, sidder typisk i venstre side under rattet i nærheden af pedalerne. Herunder vises en række billeder af placeringen.

På denne franske hjemmeside kan du modtage yderligere hjælp til at finde stikket - KLIK HER.

Uheldig placering

Hvis OBD stikkets placering, bevirker at GPS trackeren sidder til gene for chaufføren, eller stikket er placeret bag et dæksel eller et andet sted hvor den er i vejen, kan der anvendes en forlængerledning til OBD stikket således GPS trackeren kan placeres mere hensigtsmæssigt. 

 

Enheden er nu tilsluttet

Sæt GPS enheden i bilens OBD stik og start bilen. En lysdiode vil nu begynde at blinke. Den angiver at GPS trackeren søger satellitter og forbindelse til GSM nettet. Første gang enheden bliver tilsluttet kan der gå flere minutter før den får satellit fix.

Lysdioden kan evt. blinke uregelmæssigt, hvilket skyldes at der sendes data til Ecofleet serveren.

Testtur

Det anbefales at du kører en testtur og bag efter logger på din Ecofleet Autolog og ser om der kommer data. Fremover vil GPS enheden ”vågne” når der kommer tænding på bilen. Ofte sker det dog allerede når man med fjernbetjeningen låser bilen op, og derved har GPS enheden ofte satellit fix allerede inden man begynder på turen.

Har bilen holdt stille længe, anbefales det at man venter et par minutter inden man starter første tur således at man sikre at GPS enheden har nået at få satellit fix.

Hvad gør jeg når jeg holder ferie eller bilen skal til service?

Ecofleet anbefaler, at du frakobler GPS trackeren hvis bilen skal holde stille i en længere periode (fx ved ferie længere end 2-3 uger) for at sikre at bilens batteri ikke taber for meget strøm mens du er væk. Dette er dog typisk kun et issue ved ældre eller relativt små bilbatterier.

Skal bilen til service vil enheden evt. blive afmonteret af værkstedet og du vil opleve at modtage en SMS eller Email der informerer om tabt forbindelse til enheden. HUSK at kontrollere om enheden er sat tilbage i OBD stikket når bilen kommer retur fra service!


 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------