Personer - falske personer

Hvad er en falsk person ?

Når en kundes chauffør, registrerer sit kort eller sin polet, ved starten af en ny tur i en af firmaets køretøjer, så sendes kort/polet nummeret til kundens Ecofleet SeeMe profil.

Her søges efter nummeret i de oprettede personer, for at oversætte nummeret til et person-navn.

Hvis nummeret ikke er oprettet, dvs. nummeret er ukendt, opretter systemet automatisk en ny "falsk bruger" med køretøjets registreringsnummer som den nye persons fornavn, og dato/tid som den nye persons efternavn. 

Herunder er en falsk bruger oprettet med fornavnet AJ 66 519 som er det køretøj kortet blev anvendt i, og med klokkeslettet for hvornår kortet blev anvendt første gang. Således har kundens administrator en chance for at finde ud af hvem der kørte bilen.

Når kortet er oprettet een gang, bliver det ikke oprettet igen, selv om det anvendes i et andet køretøj.

I opstartsfasen af et projekt (nye monteringer), kan der være mange falske brugere, hvis chaufførerne begynder at benytte køretøjerne før deres profiler er sat op eller importeret. 

Sådan sletter du en falsk person

Faktisk er det smarteste ikke nødvendigvis at slette en falsk bruger.

En falsk bruger kunne betyde at nogen har benyttet et uautoriseret kort med RFID (dankort, tivoli kort, etc.) fremfor sit firmakort, for at undgå at blive genkendt på det tiltænkte kort. Nogle firmaer har en stram politik og konsekvenser for dette. 

Det kunne også betyde at du har en chauffør, som har benyttet det rigtige kort, men som blot ikke er oprettet i systemet endnu. I så fald ønsker du ikke at slette den falske bruger, men blot opdatere de øvrige oplysninger.

Sikker "sletning"

Rediger den falske person ved at skrive " deleted " og dato efter kortnummeret/ID nøglen. Så bevarer du alle relationer til turene samt kortnummeret. F.eks "0566839475 deleted 180413".

Permanent sletning

Klik på linien med den falske bruger, og klik på "X Slet person".

Ecofleet kan tilbyde at slette en stor gruppe falske brugere, hvilket sparer dig for en masse tid.

Sådan redigerer du en falsk person

Du redigerer en falsk bruger ved at klikke på den ønskede linie, og så ellers redigere de øvrige oplysninger, præcis som når du opretter en ny bruger.

På den måde kan du redigere en falsk person til rent faktisk at blive en medarbejder.

Husk at klikke GEM, når du er færdig med at redigere.