60 Dages reglen - opsætning af feriekalender

60 dages reglen

Fridagekalender

60 dages reglen baserer sig på princippet om arbejdsdage. Derfor skal du fortælle system hvornår du holder fri. Dette gøres under funktioner -> 60 dages reglen -> Fridagekalender.

Typisk har man fri i weekenden så derfor kan du oprette alle lørdage og søndage som fridage ved at sætte et flueben i felterne.
Du kan også angive hvis du holder fri en enkelt dag eller om du holder fri i en længere periode, ved at markere det i kalenderen og trykke tilføj. Tilsvarende kan man fjerne det igen ved at trykke fjern.

Når kalenderen er opdateret kan du klikke ok.

besøgskalenderen

Et andet af 60 dages reglens principper er 12 måneders historik princippet. Dette betyder at 60dages reglen kigger 12 måneder tilbage for at se hvor mange besøg du har haft til en kunde inden for denne periode. Er du ny bruger af Autolog programmet, og ønsker at oprette denne historik kan du gøre dette via besøgskalenderen.  Denne finder du under funktioner -> 60 dages reglen -> besøgskalenderen.

Først vælger du kunden under Firma/Adresse, for herefter at definere en periode eller enkelte dage du har besøgt kunden. Når du har oprettet besøgskalenderen for dine kunder kan du klikke OK.

Adresser

Her kan man se en kolonne der viser antal besøg til en kunde inden for 60 Dages reglens principper. Her kan man altså følge med i hvor tæt man er på at ramme de 60 dage.

Ruter – Genberegning

Reglen kan også genberegnes under Ruter på knappen Genberegn 60 dages regel.

Beregningen for den enkelte rute kan ses i en kolonne helt højre. Den viser det antal gange du har besøgt kunden på den aktuelle dato.

 

Rapporter

60 dages regel rapporten udmærker sig desuden ved at have 2 kolonner der viser den skattefri godtgørelse og den skatte pligtige godtgørelse. Den skattepligtige godtgørelse optræder når 60 dages reglen sætter ind.

På den sidste side ses de summerede beløber for den skattefri godtgørelse og den skatte pligtige godtgørelse for den valgte periode.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.